Det grønne fyrtårn

Bornholm har sat det ambitiøse mål, at øen i år 2025 skal være et 100 pct. bæredygtigt og CO2-frit samfund. Her findes et af verdens mest bæredygtige hotel- og konferencecentre, Green Solution House. 

 Advertorial 

”Hotellet er et nytænkende eksempel på, hvor langt vi i virkeligheden kan komme i dag ved bevidst at søge og udvælge bæredygtige løsninger”, siger direktør Trine Richter.  

Det handler dog ikke alene om bæredygtighed. Hotellet er et mekka for ægte livsnydere med sin beliggenhed i den rå bornholmske natur, sin arkitektoniske skønhed, fantastiske lysindfald og udsøgte gastronomi. 

 

”Her skal man have lov at blive forkælet i smagfulde omgivelser og nyde vores lækre mad. Vil man slappe af med et karbad, skal man kunne gøre det med god samvittighed. Forbud og restriktioner er simpelthen demotiverende for os mennesker”, forklarer Trine Richter.

 

Nytænkende miljøtiltag
Overalt er der valgt banebrydende løsninger, som ikke alene tager hensyn til miljøet, men samtidig giver gæsterne større velvære. Konferencerummet er nordvendt med et naturligt lysindfald. Det skaber en følelse af lys og lethed, som bidrager til at holde energien oppe til møder. I stedet for en projektor er der en dagslysskærm med en sensor, der justerer lysstyrken. 

 

Hotellets interiør er omhyggeligt udvalgt for at skabe et godt indeklima. Værelserne er renoverede med miljømærket maling og gardiner – og tæpperne reducerer støvpartiklerne i luften, så luften, man indånder, er så ren og støvfri som muligt.

 

Gavnligt og genanvendeligt
”Vi har undersøgt, hvad der har størst indflydelse på indeklimaet, og det er faktisk interiøret i bygningerne, altså gulvbelægning, maling, møbler og stof. Det kommer jo vores gæster til gode, at vi også kan levere en god luftkvalitet. Vi har prioriteret Cradle to Cradle certificerede produkter, hvilket indebærer, at de ikke alene skal være miljøvenlige og giftfri, men samtidig fuldt genanvendelige. Desuden er der også krav til, at materialerne skal have en gavnlig effekt på enten natur eller mennesker,” fortæller Trine Richter.

 

På altanerne er det gamle betonværn erstattet med glasværn, som ikke blot giver mere lys i værelserne, men hvis indbyggede, transparente solceller leverer strøm til hotellet. Det varme vand opvarmes af solen, og spildevandet bliver renset med grønne alger. 

Madspil minimeret
Også i den daglige drift tænkes der bæredygtigt. Således fokuserer køkkenchef Kasper Beyer på at minimere madspild. Faktisk er à la carte restauranten ’buffet-frit område’, fordi der er ca. 40 pct. større madspild på buffeter end på tallerkenanretninger. At råvarerne kommer fra Bornholm er en selvfølgelighed – og skal der importeres råvarer til køkkenet, er det primært økologiske råvarer.

 

At få indblik i de nyeste og mest bæredygtige materialer og metoder er i sig selv en oplevelse. Men det særlige ved Green Solution House er, at man ikke behøver at give køb på nydelsen og sanseligheden under sit besøg. Faktisk tværtimod.

 Bregnerødvej 144A • 3460 Birkerød • Tlf: 70 22 11 73 • Email: kursuslex@kursuslex.dk