Gennemført grøn

HUSET Middelfart har med en nylig ombygning og renovering skabt en grøn profil, og med Green Key-certificering samt Det Økologiske Spisemærke i bronze er næste step grønne messer.
 

 Advertorial 

Det oser af aktivitet og læring i HUSET Middelfart, som ligger placeret i naturskønne omgivelser midt i Danmark, helt centralt i forhold til både deltagere og logistik. HUSET Middelfarts konferencecenter tilbyder utraditionelle muligheder med en permanent byggeudstilling til hus og have på 28.000 m2, hvor konferencegæsterne frit kan benytte de udstillede sommerhuse, udestuer og orangerier til fx gruppearbejde. 

 

HUSET Middelfart er energirenoveret, har fået en grøn profil og arbejder intenst med CSR. Man har desuden udarbejdet en langsigtet miljøpolitik og arbejder løbende med miljøindsatsen, som gennemføres i praksis over en årrække.

 

Green Key-certificeringen indebærer, at en række specifikke krav opfyldes, såsom begrænsning af el-, vand- og varmeforbrug samt anvendelse af miljøvenlige og økologiske produkter. Der er installeret vandbesparende løsninger overalt i huset, bl.a. helt nye dusch-toiletter. 

 

Klimavenligt køkken
HUSETs hyggelige restaurant har med køkkenets forkærlighed for lokale, økologiske råvarer fået tildelt Det Økologiske Spisemærke i bronze. 

 

”Det betyder, at minimum 30-60 pct. af de fødevarer, vi bruger, er økologiske - lige fra morgenbuffeten til den vin, vi serverer”, fortæller salgs- & marketingchef Vibeke Diemer. 

 

Desuden har køkkenet fokus på minimering af madspild. Frokostbuffeten er derfor opdelt i mindre tapasanretninger på fade, som løbende udskiftes.  

Grønt byggeri

Som følge af ombygningen tilbyder HUSET Middelfart nu også messer. Med den opdaterede, miljøvenlige profil er det helt oplagt at placere messer inden for grønt, bæredygtigt byggeri og energirenovering her. 

 

I foråret 2017 slog HUSET Middelfarts byggeudstilling desuden dørene op for guidede rundvisninger af et nyt, bæredygtigt typehuskoncept: Det Biologiske Hus, som er tegnet og udviklet af arkitektfirmaet ÉN TIL ÉN og overvejende er bygget af bio-baserede restmaterialer fra landbrugsindustrien. 

Daglig begejstring

Hos HUSET Middelfart sættes medarbejdernes trivsel i højsædet. Derfor valgte ledelsen for et par år tilbage at investere i personalegruppen ved at sende hele staben på 35 medarbejdere på et kursus, hvis grundelement er begejstring. Dette har styrket både det gode værtskab og bidraget til en positiv kollegial stemning.

 

”Begejstring er noget, vi arbejder på året rundt, naturligvis over for vores gæster, men bestemt også over for hinanden. At være nærværende, hjælpsomme og rosende over for hinanden internt er med til at skabe en dejlig stemning her i HUSET Middelfart. Den gode tone, der hersker, kan gæsterne virkelig mærke”, fortæller Vibeke. 

 Bregnerødvej 144A • 3460 Birkerød • Tlf: 70 22 11 73 • Email: kursuslex@kursuslex.dk