Bregnerødvej 144A • 3460 Birkerød • Tlf: 70 22 11 73 • Email: kursuslex@kursuslex.dk

Sådan bliver din event ISO certificeret

Alle virksomheder i møde- og eventbranchen - fra cateringleverandører, lys- og lydteknikere, sikkerhedsfirmaer, sceneteknikere og eventarrangører til hoteller, konferencecentre og spillesteder indenfor det private og offentlige - kan opnå en ISO 20121 certificering.

ISO 20121 er et styringssystem, der er designet til at hjælpe virksomheder i eventbranchen med at forbedre bæredygtigheden af deres events, aktiviteter, produkter og serviceydelser.

 

ISO 20121 beskriver byggestenene, der skal til for at hjælpe organisationen til:
 

  1. at fortsætte med at være økonomisk succesfuld

  2. at blive mere socialt ansvarlig

  3. at reducere det miljømæssigt negative fodaftryk

For at opnå en ISO 20121 skal organisationen vise, at den har overvejet alle vigtige økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål.

 

Det er ikke nok kun at fokusere udelukkende på miljømæssige spørgsmål.


Der findes masser af hjælpemidler som f.eks. tjeklister og guides og værktøjer til at blive certificeret, og hvis der er behov for det, kan professionel hjælp købes fra en ekstern konsulentvirksomhed.

Fordele

Der er en masse fordele ved at bliver ISO 20121 certificeret, både internt og eksternt, herunder at:
 

  • Øge medarbejdernes motivation, tiltrække de bedste talenter og fastholde medarbejdere

  • Forbedre organisationens omdømme udadtil via nyhedsbreve og anvendelse af miljø-mærker

  • Styrke relationerne med nøglekunder, leverandører, samarbejdspartnere og andre interessenter, der arbejder med de samme værdier

  • Opnå omkostningsbesparelser på materialeforbrug, affald og enegiforbrug

  • Reducere CO2 udslippet på hele arrangementets forsyningskæde

  • Styrke organisationens position og brand

Der findes flere eksempler på events, der er blevet ISO 20121 certificeret, bl.a. det danske EU- formandskab i 2012. Eurovision Song Contest 2013 i Malmø. Balélec Musik Festival i Lausanne i Schweiz og OL i London 2012.

Af Dorthe Scott Jensen